• Bilgigants historiske spareplan udløser store protester

    Источник: BDK Borsnyt / 04 сен 2024 23:28:24   America/Chicago

    Godmorgen! Der er udbrudt protester i Tyskland, efter at bilgiganten Volkswagen har meldt om tyske fabrikslukninger for første gang nogensinde. Men først dagens andre vigtige overskrifter. Tophistorier Den kendte kommunikationsrådgiver Anna Thygesen står frem: Hjalp medarbejdere i Moderaterne med at få historie i B.T. Krigen i Ukraine har taget en mørk drejning. Nu tager præsident Zelenskyj konsekvensen med en omfattende udluftning i regeringen. Vi skal gøre mere, sagde Peter Hummelgaard om indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Alligevel vil regeringen spare på kontrollen. Forsker slår alarm over global epidemi af »fedme« blandt elbiler. Tendensen er særlig stærk herhjemme. Villaen i Valby blev sat til salg for 85 millioner kroner. Siden er sagen endt med konkurs og beskyldninger om svindel. Dagens vigtige: Bilgigant varsler historiske lukninger Det har været nogle hårde år for Europas største bilproducent, Volkswagen (VW). Interessen og salget er faldet, og problemerne har nu vokset sig så store, at den tyske bilgigant er på vej til at lukke fabrikker i Tyskland. Det skriver Bloomberg og The Guardian. Planerne har i denne uge mødt stor modstand fra ansatte, som onsdag mødte op med bannere til et stormøde om bilproducentens fremtid. I alt var 25.000 medarbejdere mødt op ifølge Reuters. Ikke siden 1988 har Volkswagen lukket en fabrik. Dengang lukkede bilgiganten en fabrik i Westmoreland i den amerikanske delstat Pennsylvania. Gennemføres planerne om at lukke to af dets tyske fabrikker inden 2030, vil det imidlertid være første gang nogensinde, at en fabrik i hjemlandet lukkes. Men bilgiganten, der blev grundlagt i 1937, kan ikke følge med, og Volkswagens ledelse mener ikke, at man kan komme op på samme niveau som i 2019 før coronapandemien. På onsdagens møde i hovedkvarteret i Wolfsburg forsvarede ledelsen spareplanerne og udtalte, at det har »et år eller måske to« til at skære ned på udgifterne og justere produktionen. Giganten forventer at sælge 500.000 færre køretøjer end før coronapandemien, og det »svarer til to fabrikker«. Imens kan lukningen af fabrikkerne medføre, at Volkswagen sparer flere milliarder euro. »Markedet er der bare ikke,« sagde økonomichef Arno Antlitz. Han tilføjede, at han ikke forventer, at salget vil komme sig. Ledelsens bemærkninger var på ingen måde noget, som beroligede medarbejderne. Derimod sagde VWs øverste medarbejderrepræsentant, Daniela Cavallo, at hun vil bekæmpe eventuelle fabrikslukninger, og at de ansatte ikke burde lide under ledelsens fejltagelser. Dagens Pilestræde Hvis du søger et job i en stor dansk virksomhed, vil din fortid og dine digitale spor måske blive nærstuderet og dissekeret af den tidligere PET-chef Jakob Scharfs medarbejdere. Den slags baggrundstjek er nemlig blevet en lukrativ forretning for hans virksomhed Certa. Hvad leder de efter? Og hvor går grænsen for, hvilke hændelser fra vores fortid som Jakob Scharf vil præsentere for en potentiel arbejdsgiver? Tidligere PET-chef Jakob Scharf, der i dag er direktør og medstifter af Certa Intelligence & Security, er gæst i »Pilestræde«, som du kan lytte til her. Fik du læst? Sundhed | Nyt studie giver konkrete bud på, hvad man skal og ikke skal gøre, hvis man vil have en »sund aldring«. Business | Den danske transportkæmpe DSV i indædt kamp om at få fingrene i tysk gigant: Sådan kan det påvirke aktionærerne. Familieliv | Ny dansk forskning fokuserer på voksne børn, der slår hånden af deres forældre: Tre ting går ofte igen. God dag! https://www.berlingske.dk/dagens-overblik/bilgigants-historiske-spareplan-udloeser-store-protester
Опубликовать